Rømø, Røg og Røverhistorier
Kan du lide at vandre i smuk og særpræget natur? Er du nysgerrig på, hvilke historier, der knytter sig til det, du ser? - så find vandrestøvlerne frem, slå ørerne ud og kom med. Turene vil blive på 7 - 15 km. Du vil få mulighed for at prøve kræfter med GPS, og hvem ved, måske finder du en skat. Vi skal derudover udleve friluftslivets glæder ved at tilbringe en hel dag omkring bålet, hvor vi vil lave vores egen rygeost samt andet spændende og velsmagende bålmad. Der vil være mulighed for at lufte kreativiteten og fx skære sin egen ske eller lave sig en kniv. Det indre legebarn skal du endelig tage med, for vi skal kaste os ud i forskellige tossede lege, hyggelige konkurrencer og måske bygge en drage. Medbring dit gode humør og din humoristiske sans.
|
