Kurser, op til påsken 2010

Dette var 2. gang at kvindekurser.dk blev afholdt. Endnu en gang en meget stor succes. Succes målt i forskellige parametre:

Fuldt hus! - vi måtte desværre afvise 4 deltagere

100% tilfredshed eller meget tilfredshed på stort set alle områder. Som forventet får indkvarteringen ikke den højeste score (lokalerne kan vi ikke ændre så meget på) og i forhold til maden var der lidt forskellige meninger, mange udtrykte stor stor tilfredshed, nogle enkelte savnede blandt andet mere kød og fisk.

Der var meget stor ros til underviserne og i det hele taget til hele forløbet, lige fra man tilmeldte sig og til hvordan der blev taget hånd om deltagerne... Og en opfordring om gentagelse næste år var der også. Læs evt. nærmere under kursus 2010

Kurser, op til påsken 2009

I 2009 tilbød vi tre kurser. Kurserne forløb parallelt. Der deltog ca. 50 kvinder og børn.

Generelt fremhæves fællesskabet, åbenheden, respekt, mødet med andre kvinder, glæde, humor, det sociale, højt til loftet og den gode stemning og ånd. Derudover fremhæves kompetente, dygtige, velforberedte og engagerede undervisere, samt god styregruppe og praktiske medarbejdere. God organisering, god mad og det praktiske fungerede gnidningsløst og ukompliceret. Børnepasningen beskrives som superfantastisk.

 

Kurserne/undervisningen bliver beskrevet som lærerige, udviklende, med bredde og variation, hyggelige, afslappende og givende.

 

Fællesarrangementerne på tværs, dvs. morgensamling og 2 højskoleaftener vurderes meget højt og beskrives som værende med god afveksling, hyggelige, velfungerende og afslappet. Desuden fremhæves det fantastiske i at vi havde to musikere med på klaver og guitar. Værdi for pengene? - JA - kurserne bliver beskrevet som billige og med fuld valuta for pengene. Til spørgsmål om deltagerens samlede vurdering, svarer 80% "meget tilfredsstillende" og 20% svarer "tilfredsstillende".

 

Til kvindekurser initiativtagerne blev desuden sagt og skrevet: TAK, for at gøre det muligt, gør det igen, supergodt fundet på at holde kurser på den tidligere Kvindehøjskole, flot arbejde og dejligt initiativ. Sikke et mod – I kunne næsten kun skuffe, når I lægger det på den tidligere Kvindehøjskole. Professionelt og gennemført, perfekt. Samt at det er lykkedes at lave noget nyt, der bygger ovenpå noget som tidligere var.

 

Opret hjemmeside nu | Powered by UPFront